Det første vi lærte var at stå på hovedet - her lavede vi
nogle forskellige øvelser og hjalp hinanden. Det er vigtigt, at man de første
par gange får en til at fortælle, om man står rigtig, så man ikke kommer til at
få en dårlig holdning fra start.
Det er vigtigt, når man står på hovedet, at man spænder i
hele kroppen, så man ikke kommer til at stå og svaje.
Der er vedlagt en video, hvor på man kan se, hvordan man kommer
op i en hovedstand selv, samt hvordan man kan få hjælp.
Vi har også lært at modtage. Modtagning er en vigtig ting at
kunne for at hjælpe springeren, hvis det er nødvendigt. Den ene arm holdes klar
til at tage ved låret, mens den anden er klar til at tage på ryggen. Via disse
greb kan man nemt hjælpe springeren rundt i sin rotation.
Efter vi havde sprunget i mini, gik vi over til
stortrampolinerne og øvede saltoer til både høj og lav grav. Her havde vi også
modtagere til at tage imod vores spring. Når man hopper i stortrampolin, er det
vigtigt, at man får den rigtige højde samt den rigtige længde. Man skal ikke
springe for langt frem, og man skal heller ikke kun springe op ad. Der er
vedlagt en video, hvor man kan se de tre for-hop og selve springet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar