onsdag den 15. marts 2017

Musik og bevægelse 2

Vi har skiftet fokus fra jive til cha cha cha. Stadig en pardans inden for latinamerikanske danse.

Se undervisnings video her:



fredag den 24. februar 2017

Musik og Bevægelse 1

Så er vi kommet igang med vores forløb i musik og bevægelse.

Vi har i dag kastet os over dels en selv lavet koreografi og dels latin dansen Jive.
Se undervisningsvideo her:






torsdag den 9. februar 2017

Spring modul 4

I dag d. 2 februar begyndte vi på en helt ny øvelse, som er overslag. Overslaget er ikke helt nyt, da vi har lavet forebyggende øvelser til dette spring i de tidligere moduler. Vi startede ud med en let opvarmning med noget løb, styrke og en lille smule udstrækning.

Den første øvelse på vej til vores overslag, var gå til enden af airtracken, komme op på hænder, derefter begynde at svaje i kroppen, mens man falder fremad og ned i madrassen. Det er meget vigtigt man svajer i kroppen, så fødderne rammer madrassen først.


Den næste øvelse var meget den samme, men med en lille forhøjning henne for enden af airtracken.
Det er vigtigt at komme op og stå fuldstændig lige, og derefter begynde at svaje i ryggen, så man lander med fødderne først. Fordi hvis du ikke svajer og lander med fødderne først, så skal man bruge meget ekstra og unødvendig kraft, for at komme hele vejen rundt.


Den sidste øvelse var så at gennemføre springet, og igen have fokus på de ting vi havde snakke om. 
Fokus punkterne var:
  • Strækte arme
  • Spænding i hele kroppen
  • I indhoppet skulle man have bananform
  • Derefter skulle man rette op i plankeform
  • I udhoppet skulle man svaje som en parabol

tirsdag den 24. januar 2017

Spring 3. modul

I dag d. 19 januar har vi fortsat videreudviklet vores viden inden for springforløbet og kropsbasis.


Opvarmningsøvelser:
Under opvarmningen øvede vi bla. ophop. Ophop er en god øvelse, som er med til at øve og forbedre spændingen i kroppen. Kropsspænding er vigtigt når man har med spring at gøre, da det er vigtigt man kan kontrollere sin krop.



Øvelser: 
Vi startede ud med at øve hovedstand. Når man laver hovedstand er det en god ide, at starte ud med at  stille sig på hovedet, med armene formet som en trekant. Det giver lettere balance og gør det nemmere at komme op. Når du så er kommet op at stå er det her vigtigt man husker spændingen i kroppen, som vi lærte i opvarmningen.

Vi øvede også håndstanden når man står på hovedet. Her er det vigtigt at hofterne er lige over skulderne og skuldrene lige over hænderne, ligesom vist her.
Vi skal her også huske et opspænd i hele kroppen.







Det er vigtigt når man står på hænder at man ikke bøjer i armene. Armene skal være strakte, så det er knogle på knogle. Ellers kan man hurtigt komme til at bruge biceps og triceps (armene), og derved blive hurtigere træt samt din balance bliver sværere at holde. 

Til sidst brugte vi trampolinerne til at øve videre på vores saltoer med modtagning og hop på trampolin. 
                                                



















torsdag den 19. januar 2017

Spring 2. modul

Vi har i dag den 13. januar arbejdet videre med vores spring-forløb. Vi startede ud med en lang opvarmning, så kroppen var varm og klar. Vores opvarmnings øvelser kan ses på videoerne her

Det første vi lærte var at stå på hovedet - her lavede vi nogle forskellige øvelser og hjalp hinanden. Det er vigtigt, at man de første par gange får en til at fortælle, om man står rigtig, så man ikke kommer til at få en dårlig holdning fra start.

Det er vigtigt, når man står på hovedet, at man spænder i hele kroppen, så man ikke kommer til at stå og svaje.
Der er vedlagt en video, hvor på man kan se, hvordan man kommer op i en hovedstand selv, samt hvordan man kan få hjælp.


Vi har også lært at modtage. Modtagning er en vigtig ting at kunne for at hjælpe springeren, hvis det er nødvendigt. Den ene arm holdes klar til at tage ved låret, mens den anden er klar til at tage på ryggen. Via disse greb kan man nemt hjælpe springeren rundt i sin rotation.


Efter vi havde sprunget i mini, gik vi over til stortrampolinerne og øvede saltoer til både høj og lav grav. Her havde vi også modtagere til at tage imod vores spring. Når man hopper i stortrampolin, er det vigtigt, at man får den rigtige højde samt den rigtige længde. Man skal ikke springe for langt frem, og man skal heller ikke kun springe op ad. Der er vedlagt en video, hvor man kan se de tre for-hop og selve springet.